Valdemarskolen, specialskole i Herning Kommune, søger en dygtig og engageret ergoterapeut til et barselsvikariat/en tidsbegrænset stilling med start 1. august 2024. Valdemarskolen er en specialskole i Herning Kommune, der varetager undervisning af elever i alderen 6-17 år. Skolen har 250 elever, fordelt på fire spor
- A–sporet for elever med autismediagnoser
- K–sporet for elever med generelle indlæringsvanskeligheder og autismediagnoser
- M–sporet for elever med multiple funktionsnedsættelser
- X–sporet for elever med specifikke og socio- og emotionelle udfordringer
Valdemarskolens terapi består af to fysioterapeuter og en ergoterapeut. Det er ergoterapeuten, som går på barsel, og derfor vil man som barselsvikar være tilknyttet terapeutteamet, men samtidig være den eneste ergoterapeut på stedet.
Terapien yder undervisningsrelateret fysio- og ergoterapi til eleverne i henhold til Folkeskoleloven, hvor vi primært støtter op om barnets deltagelsesmuligheder i undervisningen. Da terapien dækker hele skolen, vil arbejdsopgaverne være meget varierede og man skal derfor både indgå i undervisning, stå for hold, stå for individuelle forløb og rådgive/vejlede personalet.
De ergoterapeutiske fokusområder er sanseintegration og sansestimuli, finmotoriske, mundmotoriske og mimiske færdigheder, afprøvning og implementering af kompenserende strategier samt udvælgelse, afprøvning og tilretning af hjælpemidler.
Stillingen kræver, at du
- er god til at danne relationer og gøre træningen motiverende vha. en legende tilgang
- kan arbejde selvstændigt og formår at repræsentere ergoterapifaget på egen hånd, herunder at melde klart ud, hvilke opgaver terapien kan varetage
- deltager aktivt og ansvarsbevidst i løsningen af terapeutteamets mangeartede opgaver
- har et godt overblik og kan arbejde struktureret
- har gode tværfaglige samarbejdsevner og respekt for andre faggruppers arbejde
- kan samarbejde og formidle budskaber til både forældre og eksterne samarbejdspartnere, f.eks. bosteder, læger, kommunale terapeuter og konsulenter fra Center For Kommunikation.
Det er en fordel, hvis du
- har erfaring inden for alders- og målgrupperne
- har kendskab til og erfaring med sanseintegrations-, finmotorisk- og mundmotorisk træning, afprøvning og implementering af kompenserende strategier, indstilling af hjælpemidler, udarbejdelse af Sensorisk Profil II og måltagning samt dokumentation til CPOP
Vi tilbyder
- en plads i det velfungerende terapeutteam, hvor der arbejdes tæt sammen for at sikre en helhedsorienteret indsats, sparres på tværs af fagene og bl.a. køres hold med både fysioterapeut og ergoterapeut, så vi inspireres af og med hinanden
- at blive en del af et selvkørende team, der i fællesskab prioriterer i de mangeartede opgaver og kører efter en model, som sikrer tid til både faste og løbende opgaver, så vi sikrer høj kvalitet og ikke bliver flaskehals ift. opgaveløsning
- bliver en del af terapiens arbejde med faglig udvikling, så vi er så opdaterede som muligt og er klædt på til de brede arbejdsområder
- en arbejdsplads, hvor du selv kan være med til at præge det terapeutiske tilbud og får mulighed for at prøve kræfter med mangeartede opgaver
- et inspirerende arbejde i et tværfagligt miljø hvor pædagoger, lærere, pædagogmedhjælpere, terapeuter og ledere arbejder tæt sammen omkring elevernes trivsel og udvikling
- en arbejdsplads, hvor elevernes potentialer, færdigheder, deres kommunikation og alsidige personlige udvikling vægtes højt
Løn og ansættelsesvilkår
Løn jf. overenskomst.
Yderligere information
Vi arbejder efter årsnorm, hvilket betyder, at man i skoleuger skal lægge flere timer på arbejdspladsen end ens ansættelsesgrad, da der skal holdes fri i størstedelen af skoleferierne. Der vil desuden være en lille portion forberedelsestid, som lægges udenfor fremmødetid. Fremmødetiden vil som udgangspunkt ligge i elevtiden på skoledage, dvs. mellem kl. 8.00 og kl. 16.00 og fredage mellem kl. 8.00 og kl. 14.45 - dog er der terapeutmøde hhv. tirsdag og torsdag kl. 7.30.
Stillingen er et tidsbegrænset barselsvikariat på fuld tid, men der er mulighed for et lavere timetal, hvis det ønskes.
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingens indhold, er du meget velkommen til at kontakte fysioterapeut Linda Skov Larsen på telefon 22 41 22 18 eller skoleleder Mette Yding Olsen på telefon 60 94 22 81.
Ansøgningsfrist
Søndag den 2. juni 2024 og der forventet afholdt ansættelsessamtaler i uge 24.
Vi læser ansøgningerne løbende og der modtages udelukkende ansøgninger indsendt elektronisk.
I Herning Kommune med 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.Ansøgningsfrist: 02. juni 2024