Vil du arbejde med de nyeste cloud-teknologier som Microsoft Office 365 og Azure Active Directory? Falder det dig naturligt at yde super service til dem, der har brug for hjælp? Så er det dig, vi søger som first-line-supporter i Lolland Kommune!
HR og IT er en stabsfunktion i Lolland Kommune. Vi er bl.a. ansvarlige for driften og udviklingen af IT- og digitaliseringsindsatserne i hele organisationen. Vi er ca. 50 medarbejdere fordelt på fem teams. Den ledige stilling er forankret i team ’IT-Service’, hvor vi er ca. 11 medarbejdere, der supporterer it-driften, herunder sikkerhed, netværk, servere, device management, cloudløsninger og meget mere. ’IT-Service’ drifter og supporterer både organisationen in-house samt talrige borgerrettede løsninger.
Som en del af vores IT-supportteam vil du hjælpe kommunens medarbejdere med både akutte og planlagte opgaver. Du vil bl.a. stå for klargøring og installation af nye computere og telefoner samt vedligeholdelse af brugerkonti og rettigheder.
Opgaverne løses via vores HelpDesk-system, telefonisk support, personlige henvendelser i vores IT-skranke samt udekørende support. Derfor er det også et krav, at du har kørekort.
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Ansøgningsfristen er torsdag den 31. oktober 2024.
Samtaler vil blive afholdt i uge 45.
Tiltrædelse snarest.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Daniel Peter Larsen på telefon 20 47 57 08.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir