Vi søger en engageret og fagligt velfunderet lærer til opstart i barselsvikariat hurtigst muligt med mulighed for efterfølgende fastansættelse.
Udover dansk er der også i skemaet idræt og engelsk på 1. årgang samt en delt klasselærerfunktion.
Er du musiklærer, vil det også have interesse, såvel som evt. andre fagkombinationer.
Der er en forventning om, at du ønsker at indgå i et tæt og forpligtende teamsamarbejde omkring hele 1. årgang - både i planlægningen af undervisningen og i samarbejdet omkring årgangen.
Derudover vil du blive en del af en samlet skole, med fokus på både årgang, afdeling og den hele skole.
Frydenhøjskolen er en almen folkeskole med gode fysiske rammer - beliggende i Hvidovre Kommune. Skolen har elever fra 0. til 9.klassetrin i almenskolen samt elever fra 0. til 10.klasse i vores gruppeordning for elever inden for autismespektrumforstyrrelser. Derudover har vi både SFO og klub tilknyttet.
På Frydenhøjskolen er ikke mange dage ens. Vi har elever fra alle samfundslag og med mange forskellige kulturelle baggrunde. Frydenhøjskolen ligger i Avedøre. Der er en del børn med både sociale og faglige udfordringer, som til tider kan gribe ind i hverdagen og kræve overblik og fleksibilitet i forhold til undervisningen.
I en uforudsigelig hverdag er det vigtigt, at arbejdspladsen skaber en god og tryg ramme, som fundament for trivsel og læring hos både elever og medarbejdere. Derfor arbejder vi bevidst på at fastholde og styrke den gode sociale kapital, vi har på skolen. Det sker bl.a. gennem stor inddragelse af medarbejderne i hverdagens beslutninger vedrørende vores kerneopgaver. Derudover arbejder vi med co-teaching. Co-teaching er en metode til at sikre et endnu større samarbejde om den faglige udvikling blandt vores medarbejdere og skabe deltagelsesmuligheder for alle elever.
Vi er en udviklingsorienteret skole med trygge rammer, gode traditioner, et godt elevgrundlag og et konstruktivt forældresamarbejde.
Nysgerrighed, fællesskab og udsyn er hovedoverskrifterne i vores værdigrundlag. Vi har fokus på, at de bedste undervisningsrammer skabes i børnenes læringsmiljø. Derfor er det vigtigt, at du tror på, at børnene udvikler sig og lykkedes bedst i fællesskaber. Denne opgave løses i samarbejde mellem team, elever og forældre.
Skolen har en engageret medarbejdergruppe, der er organiseret i årgangsteam og indgår i et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Alle lærere modtager en Chromebook ved opstart, som bruges dagligt ift. både undervisning og teamsamarbejde.
Vores forventninger til dig:
Vi tilbyder:
Hvidovre Kommune og Danmarks Lærerforening har en lokalaftale om lærernes arbejdstid, der skaber respekt for både den enkelte lærers professionelle råderum samt den kerneopgave lærerne skal løse sammen.
Har du lyst til at være en del af vores arbejdsplads med 720 elever og 140 fastansatte medarbejdere, er du velkommen til at kontakte os for at høre nærmere.
Opstart i barselsvikariat hurtigst muligt med mulighed for efterfølgende fastansættelse.
Ansættelse sker som udgangspunkt i henhold til gældende overenskomst og aftaler.
Ansøgningsfrist den 20. oktober 2024.
Samtaler forventes afviklet torsdag den 24. oktober 2024 mellem 15-19.
For yderligere oplysninger kan du kontakte faglig leder Lena Andersen på tlf. 50 84 39 54.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir