Jobannoncen – 5 gode råd før du indrykker

af Alexander Kragh

Når du skal skrive og indrykke en jobannonce, er der en række ting, der er værd at være opmærksom på. Jobannoncens vigtigste formål er, at gøre både jobbet og din virksomhed attraktiv for de rigtige ansøgere samtidig med, at der bliver skabt klarhed omkring jobbets funktioner. Alt dette skal gøres tydeligt og iøjefaldende, så ansøgerne på få sekunder kan vurdere om de er interesserede. Fanger du ikke din målgruppes interesse på den tid, er de fleste hurtigt videre og finder måske aldrig ud af, at ønskejobbet var lige for næsen af dem.

Vi giver dig her 5 ting der er værd at huske, næste gang du skal skrive og indrykke en jobannonce.

1. Tidspunkt for indrykningen af jobopslaget

Det er ikke helt uden betydning hvilken dag i ugen, du publicerer dit stillingsopslag. Hvis du gerne vil ligge øverst i jobsøgernes feed af ledige stillinger, skal stillingsopslaget publiceres en af de dage, hvor der er mest aktivitet fra jobsøgerne. På Ofir.dk kan vi se, at jobsøgerne er mest aktive midt på ugen – tirsdag, onsdag og torsdag – og mindst aktive mandag og lørdag. Der er et helt fast mønster i aktiviteten, som det kan ses af figuren nedenfor.

Rigtig mange jobsøgere klikker sig ind på jobopslagene fra deres jobagent, som udkommer på mail med nye job hver morgen. Derfor er det mest optimale at publicere dit ledige job mandag, tirsdag eller onsdag, så du sikrer at jobopslaget får god opmærksomhed når det udsendes i jobagenten morgenen efter.

Dog skal det pointeres, at du sagtens kan indrykke et stillingsopslag på en mere stille dag, som fx fredag, hvis det er der, du har tid til at gøre det. I sådan en situation kan du blot udskyde selve publieringsdagen til fx mandag eller tirsdag, så stillingsopslaget får alt den opmærksomhed, det fortjener.

2. Få de vigtigste keywords med i overskriften

Det kan være svært at begrænse sig i en overskrift, da rigtig meget kan virke som det essentielle for stillingen. Det vigtigste for overskriften er dog, at den fanger den rigtige målgruppe. Derfor er det helt basale som stillingsbetegnelsen og det geografiske arbejdssted to ting, der er vigtige at nævne i overskriften. Er disse to elementer med, får jobannoncen også meget mere værdi for dem, der ser jobopslaget blive delt på sociale medier – hvilke rigtig mange benytter sig af at gøre. Her er det nemlig overskriften der bliver vist, når linket til jobopslaget deles, og potentielle ansøgere kan hurtigt afkode om jobbet er relevant for dem.

Herunder ser du to eksempler på linkdeling af jobannoncer i et Facebook opslag, hvor stillingsbetegnelsen og geografien er inkorporeret:

Læs også vores artikler om jobannoncering på sociale medier:

4 grunde til at bruge sociale medier i din rekruttering
LinkedIn annoncering
Facebook annoncering
Instagram annoncering

3. Inkludér relevante søgeord i annonceteksten

Jobsøgemaskiner prøver at give dig så mange relevante besøgende på din jobannonce, som muligt. Derfor har nogle jobportaler, som bl.a. Ofir, søgesynonymer indbygget, så de kan finde jobopslag frem til jobsøgerne selvom der ikke søges på en helt korrekt stillingebetegnelse. På trods af dette, vil det være en god idé at hjælpe søgemaskinen lidt på vej ved at selv at inkludere relevante søgeord og eventuelle synonymer for stillingsbetegnelsen, i din annoncetekst.

Her et lille eksempel på starten af et stillingsopslag, hvor de relevante synonymer for stillingen bliver nævnt:

Account manager søges i Aarhus
Har du tidligere erfaring som sælger og motiveres du af opsøgende og relationsskabende salg, hvor du skaber værdi for dine kunder?

Andre eksempler på beslægtede betegnelser på jobtitler kunne være følgende:
SSH vs. social- og sundhedshjælper
Tjener vs. servitrice
Mekaniker vs. cykelmekaniker, automekaniker, servicetekniker mm.

4. Brug billeder og video i stillingsopslaget

Det vigtige er, at synonymerne for stillingsbetegnelsen bliver nævnt i annonceteksten, så jobsøgerne finder din annonce når de søger.Billeder og video gør jobopslaget mere levende, det fanger jobsøgerens interesse og giver et indtryk af jeres virksomhed. Billeder og video kan vise hvordan arbejdspladsen ser ud eller give mere indgående viden om, hvad I beskæftiger jer med i virksomheden. Det kan også give et indtryk af, hvem den kommende medarbejder får som kolleger eller vise, hvad I laver af aktiviteter sammen på eller uden for arbejdspladsen.

Her er et eksempel på et jobopslag, der bruger billeder til at danne indtryk af arbejdspladsen:

5. Prioritér de bedste sider af jobbet øverst

Som før beskrevet er det vigtigt at jobopslaget fanger de rigtige modtagere, gør dem interesserede og giver dem lyst til at søge jobbet – de fleste dvæler nemlig ikke længe ved en jobannonce, hvis den ikke fanger dem med det samme.

Derfor er det en god idé at få de elementer, der gør jobbet attraktivt, op i toppen af jobopslaget, så jobsøgerne bliver fastholdt og får lyst til at læse videre. Du skal med andre ord sælge jobbet til din målgruppe. Det kunne være, at man som håndværker får egen firmabil, at virksomheden tilbyder 7 ugers ferie om året, at studiejobbet er med fleksible arbejdstider eller at man, i en branche hvor det ikke er normen, tilbyder løn efter overenskomst med en fagforening.

Et konkret eksempel er FK Distribution, der søger omdelere til fleksible fritidsjob, studiejob eller deltidsjob. Her er de attraktive elementer fleksibiliteten, arbejde i eget nærområde og påmindelsen om den skattefrie kørselsgodtgørelse. Derudover sørger de også for at pointere, at det er en bred aldersgruppe der kan ansøge, så alle føler sig velkomne til at ansøge.

Mangler du mere inspiration til dit jobopslag? Så læs vores fulde guide til den gode jobannonce her.

Har du brug for rådgivning til din næste jobannonce, eller ønsker du hjælp til at oprette en jobannonce på Ofir.dk? Så kontakt vores kundecenter her eller på tlf. 39 577 866.

×

Send os en mail

Udfyld felterne herunder, og vi kontakter dig hurtigst muligt.

(Required)
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Bliv kontaktet

Send os en mail

Indryk annonce