Pædagog og lærer ‒ jobanalyse 2023

author-avatar

af Karsten Vikke

Ofir er Danmarks førende jobportal, når det kommer til rekruttering af lærere og pædagoger, og anvendes bl.a. af hovedparten af alle Danmarks kommuner. Med vores indsigt på området har vi gennem flere år udarbejdet en årlig analyse, der sætter fokus på jobsøgning og jobtilfredshed blandt lærere og pædagoger.

Formålet med analysen er at afdække, hvad kommuner og private arbejdsgivere kan gøre
for at tiltrække og fastholde lærere og pædagoger.

Analysen er udarbejdet på baggrund af besvarelser fra lærere og pædagoger fra hele landet – og er indsamlet via relevante faglige fora på Facebook.

Konklusion

Overordnet er både pædagogerne og lærerne mere tilfredse med deres job end de er utilfredse. For begge gruppers vedkommende skyldes det primært tilfredshed med arbejdstiderne og arbejdsopgaverne. Men dykker man dybere ned i tallene, er der nogle vigtige observationer.

For pædagogerne er der hele 47 %, der hver måned overvejer helt at forlade faget. Hos lærerne er det 39 %. For begge gruppers vedkommende er den helt store grund til at overveje at søge væk fra faget for at mindske stress. Dette har også været tilfældet i tidligere års analyser, og det virker ikke til at have forbedret sig nævneværdigt.

Andre årsager til utilfredshed er lønnen, normeringer og tidsforbruget på administration hos pædagogerne, og hos lærerne er det tidsforbruget på administration, ressourcerne til undervisningen og tiden til forberedelse.

Hvis man skal fastholde og tiltrække pædagoger og lærere, giver ovenstående dermed nogle mulige svar på, hvad man skal fokusere på. Men der angives hos de to faggrupper også nogle yderligere ting, der kan have betydning, herunder muligheden for faglig udvikling og et bedre arbejdsmiljø. Det er bl.a. ting, der vægter, når de overvejer at søge nyt job.

Der er ingen tegn på, at det bliver nemmere at rekruttere og fastholde lærere og pædagoger i fremtiden. I 2023 er der optaget 22 % færre på pædagoguddannelserne og 13 % færre på læreruddannelserne end i 2019.

Download vores analyse og få alle indsigter og konklusioner. Så vil du være bedre rustet til at tiltrække og fastholde pædagoger og lærere fremadrettet.

×

Send os en mail

Udfyld felterne herunder, og vi kontakter dig hurtigst muligt.

(Required)
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Bliv kontaktet

Send os en mail

Indryk annonce