Hvordan bruger man referencer, anbefalinger og henvisninger i CV?

Referencer i CV: Sådan gør du

author-avatar

af Benjamin Sindal

At bede om referencer til sit CV, kan for mange virke akavet, kompliceret eller uigennemskueligt. Måske undrer du dig over disse helt almindelige spørgsmål:

  • Hvorfor bruge referencer?
  • Hvordan skal jeg bede om en reference?
  • Hvad hvis en ny arbejdsplads vil have referencer fra nuværende arbejdsplads?

I denne artikel vil gøre dig klogere på referencer, så du kan navigere sikkert på området, når du skal bruge udtalelser i din jobsøgning.

Hvorfor bruge referencer i CV?

I en verden, hvor netværk og personlige forbindelser spiller en afgørende rolle i karriereudvikling, er det vigtigt at forstå, hvordan man effektivt bruger referencer, anbefalinger og henvisninger. Disse tre elementer kan virke ens, men de har forskellige formål og anvendelser, især når det kommer til dit CV og jobansøgningsproces.

🥇 TIP: Skriv nemt det perfekte CV med vores CV-skabeloner, så du let kan imponere med dit ansøgningsmateriale i din jobsøgning.

Hvad er forskellen mellem referencer, anbefalinger og henvisninger?

Før vi går videre, så lad se på forskellen mellem referencer, anbefalinger og henvisninger?

  • Referencer er personer, der kan bekræfte din tidligere arbejdserfaring og kvalifikationer. De er ofte tidligere chefer eller kolleger.
  • Anbefalinger er mere formelle skriftlige udtalelser, der fokuserer på dine nuværende færdigheder og kapabiliteter.
  • Henvisninger er personer, der aktivt vil hjælpe dig med at få en fod indenfor hos en potentiel arbejdsgiver. De går et skridt videre end blot at bekræfte dine kvalifikationer.

Hvad gør jeg, hvis ny arbejdsgiver beder om en reference fra nuværende job?

Når du søger nyt job, vil nogle arbejdsgivere gerne hente referencer for at verificerer dine udtalelser fra CV dit eller fra jeres jobsamtale. Men hvad gør du, hvis din nuværende arbejdsgiver ikke ved, at du leder efter et nyt job?

De fleste har ikke lyst til at fortælle til deres nuværende arbejdsgiver, at de søger nyt job. Mange vil gerne vente med at fortælle det til chefen og kollegerne, når de har fået jobbet. Men hvad gør man, hvis den nye virksomhed gerne vil have en reference/udtalelse om ens præstationer fra det nuværende job?

Her er du nødt til at være pragmatisk, men også rimelig. Oplys din kommende arbejdsgiver, at du desværre ikke kan indhente referencer fra din nuværende chef, da du endnu ikke ønsker at sende et signal om, at du er på vej videre i din karriere.

Til gengæld kan du måske tilbyde en reference/udtalelse fra:

  • En kollega fra din nuværende arbejdsplads, som du stoler på.
  • En chef eller leder fra en tidligere arbejdsplads, der kan stå inde for dit arbejde.
  • En samarbejdspartner i en anden virksomhed, som du har samarbejdet meget med.

🙌 HUSK! De fleste arbejdsgivere kan sagtens forstå, at du ikke er i stand til at give reference til din nuværende chef. Hvis en potentiel ny arbejdsgiver ringer til din nuværende leder, får din arbejdsplads jo et hint om, at du overvejer at skifte job.

Desuden har du jo ikke fået jobbet endnu, hvilket bringer dig i en akavet situation, hvis din nuværende arbejdsgiver. Du kan derfor med god samvittighed foreslå alternative løsninger.

Hvordan skal man bede om en reference?

At bede om en reference kan for nogle virke kompliceret eller akavet. Men hvis du spørger på det rigtige tidspunkt og på en naturlig måde, behøver det slet ikke at være akavet.

Det bedste tidspunkt at bede om en reference er som regel i forbindelse med en succeshistorie. Bed om den, når du lige har afsluttet et projekt, en opgave eller en arbejdsperiode med succes. På den måde er din præstation også frisk i erindringen hos den person, du vil bede om at være din reference.

Mange tænker, at så snart de beder om en reference hos en arbejdsgiver, vil man samtidig sende et signal om, at man er på vej videre til en ny arbejdsplads. Men sådan behøver det altså ikke at være.

Sådan kan du bede om en reference, mens du er i arbejde

Her er et udkast til, hvordan du kan bede om en reference, mens du er i arbejde:

Hej [navn], Jeg ville bare sige tak for dine [input, assistance, ledelse, sparring] til [opgaven, projektet, perioden]. Det er meget værdsat, og det er skønt at være et sted med så gode kolleger. På grund af vores gode samarbejde ville jeg høre om jeg må bruge dig som reference i mit CV, hvis det en dag bliver nødvendigt? Du er en af de personer, der kender mit arbejde og mine evner bedst. Derfor tænkte jeg at spørge netop dig.

Hvis din leder herefter spørger, om du overvejer at skifte job, kan du sige:

Nej, slet ikke. Jeg er meget glad for at være her. Jeg prøver bare at gøre det til en vane at samle referencer fra gode kolleger, der kender mit arbejde. Du er også meget velkommen til at få en reference fra mig. Jeg vil til hver en tid anbefale dig som leder, hvis nogen spurgte mig.

Bemærk, hvor naturligt du kan bede om en reference og samtidig rose den kollega, du ønsker en reference fra. At bede om en reference behøver ikke være en ubehagelig oplevelse.

Sådan kan du bede om en reference, mens du er i arbejde

Hvis du ikke fik hentet referencer i forbindelse med afslutningen på en opgave, kan du også gøre det senere. Kontakt en person, som du havde et godt samarbejde med. Det kan være en leder, kollega eller samarbejdspartner.

Herefter siger du bare ærligt, at du leder efter nye udfordringer, og derfor godt kunne bruge referencer, hvis det skulle blive nødvendigt. Det er en god ide, at give din reference lidt kontekst om, hvilke job, du søger og hvilke kompetencer hos dig, de gerne må tænke over.

Hvordan indsætter man en reference i sit CV?

At inkludere referencer i dit CV kan være en fremragende måde at give potentielle arbejdsgivere mulighed for at validere dine færdigheder, erfaringer og arbejdsetik. Men det er vigtigt at gøre det korrekt for at få den største indflydelse.

Hvor skal det stå?

Referencer bør generelt placeres i bunden af dit CV. Det er en god idé at have et separat afsnit dedikeret til dette med titlen “Referencer” eller “Anbefalinger”.

Hvordan formuleres det?

Når du lister en reference, skal du sørge for at inkludere personens fulde navn, deres professionelle titel, organisationen de arbejder for, og deres kontaktinformation. Det kan også være nyttigt at inkludere, i hvilken sammenhæng du kender personen. For eksempel:

Du bør altid kontakte dine referencer på forhånd for at sikre, at de er villige til at stå inde for dig. Dette giver dem også mulighed for at forberede sig på eventuelle opkald eller e-mails fra fremtidige arbejdsgivere.